St. Olavs skrin
St. Olavs skrin eller Olavsskrinet blev benyttet til at opbevare Olav den Helliges legeme bag højalteret i Nidarosdomen. I knap 500 år havde det stor symbolværdi for Norge, Norden og Nordeuropa. St. Olavs skrin både indleder og afslutter middelalderen som historisk epoke i Norge. Det bestod af tre skrin inden i hinanden, og var den vigtigste og mest kostbare genstand i Norge i middelalderen. Efter reformationen i 1536-1537 blev Olavsskrinet ødelagt af danske myndigheder, mens Olavs legeme siden 1568 har ligget i en ukendt grav i eller udenfor Nidarosdomen.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Johs. J. Duin: Streiftog i norsk kirkehistorie 1450-1880", Oslo 1984
- Øystein Ekroll: St. Olavs skrin i Nidaros – myter og fakta omkring Nordens største helgenskrin, i tidsskriftet SPOR, nr 2. 2000
- Øystein Ekroll: St. Olavs skrin i Nidaros, i Ecclesia Nidrosiensis 1153-1537, Trondheim 2003
- Edvard Hoem: St. Olavs skrin, Oslo 1988
- Lars Roar Langslet: Olav den Hellige, Oslo 1995
- Øystein Morten: "Jakten på Olav den hellige", Oslo 2013
- Øivind Østang: Hjem til Nidaros – Norges nølende vandring siden 1814, Oslo 1997
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (april 2023) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |